6 juli
LandboSyd styrkes kapitalmæssigt og rådgivningsmæssigt
Beslutningen om flytning 1. september er startskuddet til en forandringsproces, siger adm. direktør Anders Andersen.

 

Når LandboSyd 1. september flytter rådgivningsvirksomheden til nye moderne omgivelser i en stor kontorbygning ved motorvejen, bliver der tale om en forandringsproces med henblik på også i fremtiden at levere målrettet rådgivning til det professionelle landbrug.

Det siger adm. direktør Anders Andersen, LandboSyd i en pressemeddelelse, og direktør Jan Fensholt-Hansen supplerer:

”Vi har øget omsætningen og antallet af medarbejdere over de senere år, og med flytningen understreges på flere måder, at LandboSyd er en virksomhed i forandring og vækst. Med flytningen kommer vi på en rejse, hvor vi teknisk og indretningsmæssigt får optimale forhold, men hvor vi også skal ændre vaner og skikke,” siger direktør Jan Fensholt-Hansen.

Optimere til gavn for kunderne

”Med et tæt samarbejde med Sønderjysk Forsikring, som også har til huse i kontorbygningen, om fælles kantine, rengøring og reception kan vi optimere og hente besparelser, som kommer kunderne til gode,” siger Jan Fensholt-Hansen.

Infrastrukturen i orden

Kontorbygningen har en god beliggenhed ud til motorvejen og meget tæt på den kommende nye motorvejsafkørsel, som etableres nord for den nuværende afkørsel mellem Aabenraa og Rødekro.

”Det er til fordel fra vores kunder, som kommer fra lokalområdet, men også fra resten af Sønderjylland og fra resten af landet. De får en hurtig og bekvem adgang til LandboSyd. Det samme gælder medarbejderne. Med den nye placering får vi også en endnu bedre position til rekruttering af medarbejdere, da den nye bygning ligger mere centralt og tilgængeligt uanset fra hvilket hjørne man kommer,” siger Anders Andersen.

God modtagelse

Vores medarbejdere har taget godt imod denne forandringsproces. Vi har i LandboSyd og vores datterselskaber over de sidste mange år styrket positionen for rådgivning af landmænd. Salget af Peberlyk 2 og flytningen til nyt domicil giver et endnu mere styrket LandboSyd både kapitalmæssigt og rådgivningsmæssigt i forhold til at levere værdi til fremtidens landbrug. Jeg ser samtidig, at alle er klar til at gøre en indsats for at få processen med at flytte til at falde godt ud,” siger Anders Andersen.

Læs hele pressemeddelelsen – klik på linket herunder

Downloads

Kontakt os

Adm. direktør
aan@landbosyd.dk
7436 5066
2328 2471

Nyhedsbrev

Vi formidler relevante informationer i vores generelle nyhedsbrev som du kan tilmelde dig her. Yderligere kan du tilmelde dig vores specielle-interesse nyhedsbreve for flere detaljerede nyheder ved at markere disse nedenfor.